Moesgaard Museum

Baggrund

Moesgaard Museum er en selvejende institution med en lang og stærk tradition for formidling og forskning. Museet arbejder tæt sammen med Aarhus Universitet og er arbejdsplads for over 300 museums- og universitetsansatte. Museet har det arkæologiske ansvar for lokalområdet omkring Aarhus og har samtidig status af specialmuseum, hvilket vil sige, at arkæologerne på museet også varetager arkæologisk forskning i ind- og udland.

Mads Creutz Thomsen er ansat som IT Ansvarlig og har det overordnede ansvar for alt indkøb og vedligehold af IT udstyr til og på museet, og han er dermed også ansvarlig for, at de store mængder af data, som museet ligger inde med, er forsvarligt håndteret.

Udfordringen
Mangel på kapacitet i datacentret

Moesgaard Museum stod og manglede storage-plads i deres datacenter, og IT Ansvarlig Mads Creutz Thomsen havde gennem en tidligere kollega hørt om Nordic Computer og kontaktede dem derfor for at høre, om de kunne hjælpe dem med udfordringen.

”Vi var ikke interesseret i at betale fuld pris for noget helt nyt, og det havde vi desuden heller ikke penge til på vores budget. Så jeg kontaktede jeg Nordic Computer og fandt ud af, at de havde noget ret nyt IBM XIV storage til rimelige penge,” udtaler Mads Creutz Thomsen..

Løsningen
Refurbished IBM storage med hardware serviceaftale

Nordic Computer kom med et tilbud på en refurbished IBM XIV storage-løsning og hjalp på samme tid Moesgaard Museum med at opgradere en Veeam backup-løsning, da museets IT storage ikke kunne rumme hele løsningen længere.

”Løsningen fungerer jo rigtigt fint, også fordi vi jo har service på den hos Nordic Computer. Vi har fået service et par gange, og det virker upåklageligt, der er hurtig respons. Så det er vi glade for.”

Derudover har Nordic Computer etableret en SAN-løsning til Moesgaard Museum samt en offline backup-løsning med hensyn til bånd. Dertil er der selvfølgelig service på alt udstyr.

”Jeg gjorde mig i starten mine overvejelser, om der nu var de rette reservedele til rådighed, hvis uheldet var ude. Men det viser sig jo, at de har Danmarks største reservedelslager samt adgang til et globalt netværk af reservedele. Så selvom det er en refurbished SAN-løsning, vi har fået, så har vi stadig garanti for, at vi kan få stumper og harddiske i hvert fald i minimum de næste fem år.

”Jeg havde kendskab til refurbished datacenterudstyr. Men det overraskede mig, at markedet er så stort. Vi kan altid få leveret dele til vores løsning og opgradere med nyere udstyr. Og at vi så ovenikøbet kan forlænge levetiden i kraft af en serviceaftale, det er jo selvfølgelig til vores fordel, da vi hverken har behov for eller budget til at investere i en hel ny datacenterløsning,” slutter Mads Creutz Thomsen fra Moesgaard Museum.

Fordele

Refurbished IBM XIV storage
Opgradering af Veeam backup
Hurtig respons på hardware service
Levetidsforlængelse fremfor nyinvestering

Mads_greutz_thomsen011.jpg Mads Creutz Thomsen, IT Ansvarlig

”Moesgaard Museum har sparet en betragtelig sum penge og en masse tid. Det er der slet ingen tvivl om.

Vi havde en neutral konsulent på opgaven og der gik ikke mange minutter, inden han anbefalede os at vælge løsningen fra Nordic Computer baseret på refurbished udstyr sammen med en serviceaftale.”