Elfac

Baggrund

Elfac er specialister i skræddersyet ledningskonfektionering, der dækker hele spektret fra plug’n’play-systemer til kvalificeret rådgivning. Virksomheden beskæftiger 100 medarbejdere og har siden 1987 været specialister i at levere små og mellemstore serier af høj kompleksitet med kort frist.

Henrik Lynnerup er IT Chef og har ansvaret for den daglige drift i Elfac samt det overordnede ansvar for alt indkøb og vedligehold af IT udstyr til og i virksomheden, og han er dermed også ansvarlig for, at de store mængder af data, som Elfac ligger inde med, er forsvarligt håndteret.

Udfordringen
Udløb på eksisterende hardwareservice

Elfac havde en del servere, hvor garantier og support tidligere havde ligge hos leverandøren af produkterne. Men IT Chef var blevet informeret af leverandøren, at en forlængelse af service på udstyret ville resultere i en markant prisstigning. Den oprindelige strategi for Elfac var på sigt at have så meget lagt i skyen som muligt. Men grundet deres produktions setup, ville det stadig være nødvendigt at have en del fysisk hardware stående.

”Med vores setup er det naturligt at gå ind og lave en reinvestering på hardware. Derfor passer det faktisk rigtigt godt, at vi kunne forlænge levetiden på vores eksisterende hardware ved hjælp af Nordic Computers service”, udtaler Henrik Lynnerup.

Henrik gik i dialog med Nordic Computer, som kom med et skræddersyet alternativ til den service, som Elfac havde på eksisterende hardware, hvor garantien ikke længere rækkede.

”I første omgang var jeg jo nok skeptisk, men økonomien fandt vi jo helt rimelig. For at give et billede på, hvad vi har sparet, så passer det med, at den andel af budgettet, som vi brugte på en serviceaftale til det hardware med udløbet garanti, kunne vi nu, ved Nordic Computer, dække alt det hardware, som vi har stående i Elfac.”

Og når jeg tog den omkostning og så på, hvad jeg kan få for den hos Nordic Computer, så kan jeg få mit hardware, mine serverrum under én samlet serviceaftale, jamen så kan det være 30% af prisen i forhold til den tidligere udbyder. Jeg vil sige det sådan her, jeg var overrasket over, at det kunne lade sig gøre!", fortsætter Henrik Lynnerup.

Løsningen
Markante besparelser og Single-Point-of-Contact

Henrik fortæller, at det han sætter pris på ved den kontrakt, han har med Nordic Computer, er Single-Point-of-Contakt i forhold til alt med hardware samt deres serverrum - den tekniker, som han ringer til, er ham, som kommer ud og løser problemet. Derudover har Henrik nu bufferdiske stående på lager, så hvis der opstår nogle problemer, eller hvis en komponent står af, kan han selv hurtigt oprette en sag ved Nordic Computer, udskifte det defekte, returnere det til Nordic Computer og få sendt et nyt til sit lager.

Det er også servicen. Jeg skal ikke foretage mig så meget. Det første jeg kan foretage mig, er at udbedre skaden, i stedet for jeg skal sætte mig ned, oprette en sag og afvente, at der kommer noget. Altså det vigtigste for mig, det er at sikre kontinuerlighed og undgå driftsforstyrrelser.

Man skal heller ikke undervurdere, at når der kommer en tekniker fra Nordic Computer, så kender jeg på forhånd omkostningen på det. Det giver et forudsigeligt budget, og det sætter jeg pris på”, konkluderer Henrik Lynnerup.

Henrik nævner fordelene ved service, besparelserne på budgettet og den personlige kontakt til den samme medarbejder hos Nordic Computer. Han nævner derudover, at hvis Elfac i fremtiden får brug for udvidelse af det eksisterende set up, så vil det på ingen måde være et problem med Nordic Computer og til en fordelagtig pris, i forhold til, at skulle ud og anskaffe sig nyt.

Fordele

30% besparelse i forhold til tidligere leverandør
Lokalt reservedele til hurtig udredning af fejl
Single-Point-of-Contact på hardwareservice
Levetidsforlængelse fremfor nyinvestering

Henrik Lynnerup, IT Chef

I første omgang var jeg nok skeptisk, men økonomien fandt vi jo helt rimelig. For at give et billede på, hvad vi har sparet, så passer det med, at den andel af budgettet, som vi brugte på en serviceaftale til det hardware med udløbet garanti, kunne vi nu, ved Nordic Computer, dække alt det hardware, som vi har stående i Elfac.”

Vil du også levetidsforlænge dit hardware og spare penge på budgettet? Så kontakt os for en uforpligtende snak.